STARBAS.net

Københavns Stadsarkiv

kurv(0) bestillinger i kurv Ny bruger


Forside > Hospitalsdirektoratet

illustration

Hospitalsdirektoratet

Kommunal institution
Fra Til Officielle navne
1885 1898 Hospitalsinspektøren
1898 1910 Hospitalsdirektøren
1910 1990 Direktoratet for hospitalsvæsenet
Fra Til Kaldenavne
1910 1990 Hospitalsdirektoratet

Beskrivelse af Hospitalsdirektoratet Luk rammen
Indtil Kommunehospitalet blev taget i brug i 1863, havde Københavns kommune ikke noget egentligt, selvstændigt hospitalsvæsen. Almindelig hospital var det eneste kommunale sygehus, og det var samtidig en forsørgelsesanstalt under fattigvæsenet. Der var tre statshospitaler: Frederiks hospital, Garnisons hospital og Søkvæsthuset.

Koleraepidemien i 1853 blev anledning til at se på byens muligheder for at tage sig af syge. Borgerrepræsentationen besluttede i maj 1855 at bygge Kommunehospitalet, og i september 1863 blev det taget i brug. Det skulle modtage patienter med alle sygdomme, også epidemiske og sindssygdomme.

I 1860'erne og 70'erne hærgede forskellige epidemier København, og Kommunehospitalets plads slog ikke til. Der blev oprettet forskellige lazaretter for patienterne, men heller ikke de kunne dække behovet. Derfor besluttede man at oprette to smittehospitaler: Øresundshospitalet og Blegdamshospitalet.

I 1886 blev Vestre hospital, det senere Rudolph Berghs hospital, åbnet. Fra begyndelsen var det bestemt til at modtage prostituerede, der led af syfilis eller andre kønssygdomme.

I 1901-02 blev Valby, Brønshøj og Sundbyerne indlemmet i København, og befolkningen i byen voksede støt. Det blev derfor nødvendigt at bygge nye hospitaler. Sundby hospital var det første, der åbnede. Balders hospital blev taget i brug i 1903 og Bispebjerg hospital kom til i 1913. I 1916 blev Børnehospitalet Fuglebakken indrettet i en ejendom, der tidligere havde været homøopatisk hospital.

I 1935 blev en kommunal skole på Forchhammersvej omdannet til midlertidigt epidemihospital og fik siden en række andre sundhedsmæssige funktioner. I 1940 blev Avnstrup sanatorium taget i brug og i 1954 blev to bygninger på Sundholm til et midlertidigt hospital med navnet Sønderbro hospital.

I 1808 købte Københavns kommune Bidstrupgård ved Roskilde og indrettede det til lemmestiftelse (fattiggård) for handicappede og til sindssygehospital, som åbnede i 1816. Siden da er der løbende blevet bygget til og revet ned og Sct. Hans hospital har rådet over flere plejehospitaler og sanatorier uden for den oprindelige grund. En bid blev solgt til Roskilde amt, som byggede et amtsligt sindssygehospital på stedet.

Fra 1935 overtog Københavns kommune tuberkulosestationsdriften i København. Centralstationen for tuberkulose bekæmpelse har hørt under sundhedskommissionen før driften overgik til Københavns hospitalsvæsen.

Fra 1863, da Kommunehospitalet åbnede, blev hospitalet ledet af en administrativt uddannet embedsmand og et rådgivende lægeråd. Efterhånden som nye hospitaler kom til blev lægerådet udvidet. Kommunehospitalets administrator havde oprindeligt titel af forstander, senere inspektør og i 1898 blev stillingen til en direktørstilling med hele det kommunale hospitalsvæsen som ansvarsormåde.

Fra 1910 havde hospitalsdirektøren den administrative og økonomiske ledelse af alle hospitalerne, der lå under magistratens 2. afdeling, undtagen Sct. Hans hospital, som sorterede direkte under magistraten indtil 1919. Indtil budgettet for 1951-52 blev en regnskabsmæssig deling i hospitals- og sindssygevæsen dog bevaret.

I juni 1964 vedtog Borgerrepræsentationen et regulativ for ledelsen af institutionerne under Københavns hospitalsvæsen. Det blev afløst af et nyt regulativ i 1971: "Regulativ for Københavns hospitalsvæsens lægeråd". Lægerådet bestod på det tidspunkt af 20 medlemmer.

Ni medlemmer repræsenterede overlægerne og fire medlemmer reservelægerne under Københavns hospitalsvæsen. To medlemmer valgtes af fakultetssektionsrådet ved den kliniske studenterundervisning. Byens praktiserende læger var repræsenteret ved to medlemmer og et medlem repræsenterede de fastansatte læger ved de private hospitaler. Stadslægen og en repræsentant for de faste læger ved magistratens 3. afdelings institutioner var også medlemmer af lægerådet.

Lægerådet afholdt ordinært møde fire gange årligt. Borgmesteren for magistratens 2. afdeling og hospitalsdirektøren deltog i lægerådets møder og kunne deltage i møderne i lægerådets stående udvalg. Lægerådet havde fem stående udvalg, forretningsudvalget, personaleudvalget, belægningsudvalget, apparaturudvalget samt uddannelses- og forskningsudvalget.

Lægerådet fungerede som rådgivere for Hospitalsdirektoratet. Lægerådet skulle høres om forslag, der indebar væsentlige ændringer i hospitalsvæsenets organisation, for eksempel forslag om oprettelse, deling eller nedlæggelse af specialafdelinger. Hospitalsdirektoratet fungerede som sekretariat for lægerådet.

Hospitalsdirektøren havde den administrative og økonomiske overledelse af samtlige hospitaler. Hospitalsdirektoratet var centraladministrationskontor for alle hospitalerne, mens den daglige ledelse på de enkelte hospitaler blev varetaget af en inspektør med kontorpersonale.

I 1991 blev Hospitalsdirektoratet lagt sammen med Sundhedsdirektoratet og Plejehjemadministrationen under navnet Sundhedsdirektoratet.

Se Borgerrepræsentationens forhandlinger:
1855-56, s. 47
1964-65 s. 1021-22
1971-72 s. 312-314



Fra Til Arkiver skabt af Hospitalsdirektoratet
1881 1992 Hospitalsdirektoratets arkiv
Fra Til Digitale arkiver skabt af Hospitalsdirektoratet
1982 Sundhedsforvaltningens Visitationssystem


Andre arkivskaberes arkivalier, der omhandler Hospitalsdirektoratet
Fra Til Overordnede arkivskabere
1885 1991 Magistratens 2. afdeling
År Forgængere
1885 Inspektør
1991 Plejehjemsadministrationen
1991 Sundhedsdirektoratet
År Efterfølgere
1991 Københavns Sundhedsdirektorat
Fra Til Underordnede arkivskabere
1863 1990 Hospitalsrådet og hospitalsrådsudvalget
1885 1974 Blegdamshospitalet
1885 1990 Kommunehospitalet
1885 1972 Kommunehospitalets sygeplejeskole
1885 1981 Rudolph Berghs hospital
1885 1990 Selvejende institutioner under Hospitalsdirektoratet/Sundhedsdirektoratet
1885 1982 Øresundshospitalet
1901 1940 Boserup sanatorium
1902 1990 Sundby hospital
1903 1974 Balders hospital
1913 1990 Bispebjerg hospital
1913 1990 Hospitalsvæsenets vaskerivirksomhed
1915 1932 Vintersbølle Rekonvalscenthjem
1916 1983 Børnehospitalet på Fuglebakken
1916 1973 Den kommunale hjemmesygepleje og barselspleje
1917 1936 Rekonvalscenthjemmet Skjoldborg
1918 1952 Plejehjemmet Gyvelholm
1919 1936 Afvænningshjemmet Faarupgård
1919 1990 Sankt Hans Hospital
1922 1936 Rekonvalscenthjemmet Frederik Vilhelm Hegels Minde
1923 1928 Poliklinikken i Lønporten
1924 1958 Københavns kommunale fødeklinik
1931 1936 Plejehjemmet Rydholt
1932 1936 Plejehjemmet Stenslettegård
1934 Hospitalshjælpen
1935 1967 Hospitalet på Forchhammersvej
1935 1936 Rekonvalscenthjemmet Næsseslottet
1936 1986 Kontoret for rekonvalescenthjemmene
1937 1970 Plejehospitalet Avnstrup
1942 1979 Kommunale fødeafdeling på Sct. Josephs hospital
1945 1955 Børnehospitalet på Martinsvej
1947 1987 Personaleafdeling
1953 1981 Regnskabsafdeling
1954 1984 Sønderbro hospital
1957 1965 Kommunale fødeafdeling på Diakonissestiftelsen
1957 1972 Kommunale fødeafdeling på Frederiksberg Hospital
1958 Fødeklinikken på Store Møllevej 2-4
1963 1990 Bispebjerg sygeplejeskole
1963 1982 Centralstationen for tuberkulose bekæmpelse
1963 1988 Planlægningsafdelingen
1964 1986 Byggesagsafdelingen
1964 1983 Rationaliseringsafdelingen
1964 1990 Sekretariatet
1965 1972 Københavns kommunes pladser på fødeafdelingen på Københavns amtssygehus i Gentofte
1967 1990 Ambulatorierne på Forchhammersvej
1967 1969 Hostrupshave fødeklinik
1967 1979 Olga Limschous fødeklinik
1967 1973 Pipetteklinikkerne
1968 1989 Centralvisitationen
1968 1994 Hvidovre hospital
1968 1990 Københavns hospitalsvæsens centralskole
1972 1990 Hvidovre Sygeplejeskole
1974 1985 Københavns hospitalsvæsens centrallønkontor
1975 1990 Klinikker for vederlagsfri behandling af Kønssygdomme i København
1975 1988 Økonomikontor
1977 1990 Kontoret for sygehusberedskabet
1977 1988 Uddannelsesafdelingen
1979 1983 Personaleplanlægningsafdeling
1979 1986 Visitations- og belægningskontor
1980 1984 Indkøbskontoret for høreapparater
1984 1987 Edb-kontor
1984 1990 Fællesindkøbskontor
1984 1985 Jordemodercentret på Amager
1985 1989 Kontoret for indlæggelser på fremmede hospitaler
1988 1990 Personaleafdeling
1988 1990 Video-Medie-Center
1988 1990 Økonomiafdeling
1989 1990 Medikoteknisk kontor
1990 1990 Ledende Jordemoders Kontor

Andre arkivskaberes arkivalier, der omhandler Hospitalsdirektoratet

Henvisninger til andre arkivskaberes arkiver

Henvisninger til andre arkivskaberes arkivserier

Henvisninger til andre arkivskaberes bestillingsenheder



Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden. Du kan altid slette cookies fra Starbas.net - Læs om hvordan vi bruger cookies . Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter