STARBAS.net

Københavns Stadsarkiv

kurv(0) bestillinger i kurv Ny bruger


Forside > Husvildeforsorgen

illustration

Husvildeforsorgen

Kommunal institution
Fra Til Officielle navne
1857 1989 Husvildeforsorgen

Beskrivelse af Husvildeforsorgen Luk rammen

I slutningen af 1857 var der mangel på beboelseslejligheder for fattige familier. Det resulterede i opførelsen af en særlig bygning, senere kaldet »Fattiggaarden«, på Ladegårdens terræn. Der blev etableret en Husvildeafdeling, som gjorde, at Fattigvæsenet var i stand til at modtage et større antal husvilde familier. Disse familier havde før været anbragt midlertidigt i den såkaldte Teltlejr i en bygning på Christianshavn, som tilhørte militæret, samt i nogle træhuse, som blev opført under koleraepidemien.

Især i årene 1864-68 blev der stillet store krav til Husvildeafdelingen. I de år modtog afdelingen henholdsvis 170, 394, 486, 329 og 319 husvilde familier, som hver bestod af fem personer i gennemsnit, i alt omtrent 8500 personer, et stort antal i forhold til byens daværende befolkningsmængde på cirka 168.000.

Denne særlige Husvildeafdeling blev efterhånden indskrænket som den stærke trang til den igen aftog, og en væsentlig del af »Fattiggaarden« blev inddraget til andet brug. Husvildeafdelingen var dog stadig knyttet til Ladegaarden. Da den blev nedlagt, blev Husvildeafdelingen indrettet på Sct. Johannes Stiftelse og Sundholm.

I 1913 blev der indrettet en lille Husvildeafdeling på den nedlagte kommuneskole på Øresundsvej til erstatning for Sct. Johannes Stiftelse og Sundholm. Man mente at det ville være tilstrækkeligt, men første verdenskrig og årene efter medførte, at tilbuddene måtte udvides betydeligt.

Mens det i almindelighed kun var de såkaldte »Fattighusvilde«, Forsørgelsesvæsenet måtte tage sig af, var forholdene i 1916 helt anderledes. Det drejede sig nu også om at skaffe husly til en stor mængde familier, der på grund af bolignøden ikke kunne få lejligheder, selvom de havde råd til at betale lejen. Man lagde derfor beslag på Forsørgelsesvæsenets stiftelser og på en del skoler og opførte adskillige barakker.

Mens antallet af husvilde familier den 1. april 1916 var 14 med i alt 71 personer, var det den 31. marts 1917 282 familier med 1471 personer. For at afbøde en del af boligmanglen blev det i april 1917 besluttet at stille et beløb af 50.000 kroner til rådighed til præmier til husstande, som optog husvilde familier eller personer og på den måde aflastede Husvildeafdelingen.

Bolignøden voksede imidlertid i uhyre grad og nåede sit maksimum i oktober 1924, da der var i alt cirka 2200 familier med cirka 8700 personer under husvildeforsorg. Denne store bolignød resulterede dels i et stærkt kommunalt boligbyggeri, dels i at Forsørgelsesvæsenet måtte ty til forskellige hjælpemidler. Der blev oprettet husvildeafdelinger i barakker, skoler, kaserner, lejre og private bygninger. I 1918-19 havde man efterhånden helt eller delvist lagt beslag på 30 af byens kommunale skoler.

Fra 1925 var der en gradvis nedgang i antallet af familier under husvildeforsorg, og den 31. marts 1932 var tallet 696 familier omfattende 3334 personer. Fra april 1916 til 31. marts 1932 havde 11.559 familier været under husvildeforsorg. Heraf havde 6226 familier fået anvist lejlighed af kommunen.

I 1933 kom Husvildeafdelingen under Forsorgskontoret.

I tilknytning til Husvildeafdelingen og under dens administration blev der åbnet en folkebørnehave ved Sundholm med 70 pladser den 15. juni 1917. Den 17. april 1931 blev en børnehave åbnet på Blegdamsvej 98 med 39 pladser. Det var kun børn af de husvilde familier fra to år til den skolepligtige alder, som brugte disse Folkebørnehaver.

Børnehaverne var almindeligvis åbne alle hverdage fra 7-17, lørdag dog 7-12. Børnene medbragte selv smørrebrød, men fik udleveret mælk. Betalingen var 25 øre ugentligt for et barn, 35 øre ugentligt for to børn og 50 øre ugentligt for tre eller flere børn. Folkebørnehaverne var berettiget til at modtage Værgerådsbørn i henhold til Værgerådslovens § 52.

I 1970 kom Husvildeafdelingen under Socialdirektoratets kontor for boligsikring og i 1978 under Institutionsafdlingen, Driftsafsnit 3.

I henhold til lov om offentlig forsorg § 127 var kommunerne forpligtede til at skaffe husly til en rimelig betaling til en familieforsørger og hans familie, som uden egen skyld var blevet husvilde.

Til at opfylde denne forpligtelse rådede kommunen i 1974 over disse ejendomme:
- Amagerfælledvej 53, med 65 lejligheder, fortrinsvis for enlige kvinder med børn
- Moselgade nr. 9-15, med 23 lejligheder
- Møntmestervej nr. 56-64, med 30 lejligheder
- Abel Cathrines Gade 13, med 39 lejligheder

Til brug for indkvartering af familier med mange børn rådede kommunen over ejendommene:
- Engvej 79-93 med plads til 8 familier
- Hansstedvej 16-24 med plads til 5 familier
- Urtehaven 90-104 med plads til 8 familier
- Lundedalsvej 35-51 med plads til 9 familier

Den 31. marts 1973 var der 155 familier omfattende 701 personer under husvildeforsorgen.

Ejendommen i Abel Cathrinesgade blev senere anvendt til andre kommunale formål. De øvrige ejendomme blev stadig anvendt til husvildeboliger i 1988. I 1989 blev kun ejendommen Amagerfælledvej 53 anvendt til husvildeboliger. De øvrige ejendomme blev overført til Beboelsesejendommene og husvildeforsorgen blev nedlagt.



Fra Til Arkiver skabt af Husvildeforsorgen
-Der er ikke registreret arkiver fra denne arkivskaber


Andre arkivskaberes arkivalier, der omhandler Husvildeforsorgen
Fra Til Overordnede arkivskabere
1858 1908 Tvangs- og arbejdsanstalten på Ladegården
1908 1933 Sundholm
1933 1969 Forsorgskontoret
1970 1978 Kontoret for boligsikring
1978 1989 Driftsafsnittene

Andre arkivskaberes arkivalier, der omhandler Husvildeforsorgen

Henvisninger til andre arkivskaberes arkivserier

Henvisninger til andre arkivskaberes bestillingsenheder



Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden. Du kan altid slette cookies fra Starbas.net - Læs om hvordan vi bruger cookies . Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter