Hvad er Naesbas?
Naesbas er NæstvedArkiverne arkivdatabase. Her kan du søge efter alt, hvad der findes i NæstvedArkivernes samlinger og bestille det til brug på læsesalen. Arkivmaterialet kan ikke benyttes på nettet, men svarer til – når du på dit lokale bibliotek – søger efter en biblioteksbog og reserverer den. Her skal du bare på læsesalen.
Hvordan søger jeg?
Start med søgefeltet på forsiden. Når du skriver et ord i søgefeltet, søges der efter ordet i alt materiale, hvor ordet er nævnt. En søgning på sporveje vil finde alle de beskrivelser af arkivmateriale, hvor ordet fremgår.
Hvis du får mange resultater, kan du enten filtrere dit søgeresultatet efter fx arkivskaber, arkiv eller arkivserie. Eller specificere din søgning ved at tilføje flere søgeord.
Hvordan forstår jeg søgeresultatet?
Søgeresultatet er opbygget af et søgefelt, en resultatliste og en filtreringsbar.
I søgefeltet kan du specificere din søgning. Du kan se hvad du allerede har søgt på og tilføje endnu et søgeord og derefter klikke tilføj. Så foretages der en ny søgning.
Resultatlisten er som udgangspunkt sorteret efter titlen på materialet. Du kan specificere din søgning ved at sortere søgeresultaterne efter enten titel, år eller type i sorteringsfunktionen under søgefeltet.
De enkelte resultater er markeret med et ikon, der angiver om der er tale om en arkivskaber, et arkiv eller en arkivserie.
I filtreringsbaren kan du vælge et filter og dermed indsnævre dit søgeresultat. Du kan filtrere på arkivskaber, periode eller type.
Filtret med arkivskabere lister de arkivskabere, der er hyppigst forekommende i dit søgeresultat.
Med type menes det medie, som arkivmaterialet er skabt på, fx papir, film eller et digitalt skabt. A/V materiale dækker over foto, film, kort, tegninger og lyd.
Hvad er en arkivskaber?
En arkivskaber er en myndighed, virksomhed, forening eller person, der har skabt arkivmateriale.
En arkivskaber er markeret med dette ikon i søgeresultatet:
I Naesbas har en arkivskaber en beskrivelse, der fortæller om hvornår, arkivskaberen fungerede, samt en oversigt over hvilket arkivmateriale, der er bevaret fra denne arkivskaber.
Hvad er et arkiv?
Et arkiv dækker over en samling af arkivserier skabt af samme arkivskaber.
Et arkiv er markeret med dette ikon i søgeresultatet:
Hvad er en gruppe?
En gruppe er en betegnelse for et antal arkivserier inddelt i emner, som dækker over arkivseriens indhold.
En gruppe er markeret med dette ikon i søgeresultatet:
Hvad er en arkivserie?
En arkivserie dækker over en samlet gruppe af arkivalier under samme arkivskaber.
En arkivserie er markeret med dette ikon i søgeresultatet:
Hvad er en bestillingsenhed?
En bestillingsenhed er betegnelsen for et arkivalie under en sammenhørende arkivserie og kan dække over alt fra en protokol til et kartotekskort.
En bestillingsenhed er markeret med dette ikon i søgeresultatet:
Hvordan opretter jeg mig som bruger?
Du opretter dig som bruger ved at klikke på Ny bruger øverst på siden i højre hjørne. Udfyld de påkrævede felter. Du vil herefter modtage en mail med et aktiveringslink. Når kontoen er aktiveret, er du klar til at bestille.
Hvordan bestiller jeg?
Når du har fundet en bestillingsenhed du vil bestille, klikker du på
Du kan lægge flere bestillingsenheder i kurven. Ved at klikke på kurven kan du se en oversigt over det materiale, du har lagt i kurven.
Klik på Bestil nederst på oversigten. Du modtager besked, når materialet ligger klar til dig.
Du skal være oprettet som bruger for at kunne bestille.
Kan jeg søge med ? ? og andre wildcards?
Hvis du gerne vil søge bredt kan du nøjes med at skrive en del af et ord. Ex sporv vil finde både sporveje og sporvogne.
Vi anbefaler, at du søger med anførselstegn, hvis du er sikker på stavemåden. En søgning på "Peter Hansen" giver eksempelvis ikke samme resultater som en søgning på Peter Hansen uden anførselstegn. Se dette eksempel i vores videovejledning.
Se også vores vejledningsvideo til søgning i naesbas